Om stamhold 7A

Stamhold 7A er til dig, der ønsker en praktisk rettet uddannelse med fokus på at lære at være på en arbejdsplads. Holdet hedder 7A, fordi vi holder til i bygning 7A.

Hvis du vælger at gå på stamhold 7A, kommer ugen til at bestå af tre dage i praktik og to dage i undervisningen. 

På den måde får du en masse praktisk erfaring, samtidig med at du får undervisning i det der giver mening og som du synes er interessant.

Om vores praktiske linjer

Du kommer til at lære faget på den praktiske linje rigtig godt at kende, og du får en masse praktisk erfaring med at være på en arbejdsplads/værksted og arbejde sammen med andre.

Dine vejledere vil følge dig tæt og sikre, at du får netop den støtte, du har brug for, og stilles de faglige opgaver og udfordringer, som passer lige netop til dig. Via jævnlige elevsamtaler samarbejder du og din vejleder om at sikre, at der er fokus på de mål, du har i din uddannelsesplan.

Dine vejledere vil løbende tilrettelægge små praktiske kursusforløb, hvor du får de færdigheder, som kræves i din praktik-linje. Det kan være kurser på for eksempel AOF, eller noget om pasning af grønne områder eller betjening af forskellige havemaskiner, hvis du er i Ejendomsservice. Har du valgt køkken eller cafelinjen, kan du få et hygiejnekursus.

Linjerne er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at vi lægger stor vægt på trivsel, fællesskab og venskaber.

Om undervisningen

Undervisningen tager udgangspunkt i de mål, der er beskrevet i din Forløbsplan og tilrettelægger sammen sammen med dig.

Når du er i gang med din uddannelse, holder vil løbende elevsamtaler, hvor vi sammen følger op på dine mål og justerer, hvis der er behov for det. Det vigtigste er, at målene i forløbsplanen afspejler og understøtter din læring og udvikling.

I undervisningen lægger vi vægt på, at du har medbestemmelse, og at vi arbejder med noget, som er relevant og meningsfyldt for dig.

Vi arbejder både med klasseundervisning, i mindre grupper og med  individuelle opgaver.

Undervisningen består fx af:

ADL: flytte hjemmefra, madlavning, sundhed og økonomi/budget

Samfundsfag: kommunevalg, EU-valg, medier, reklamer,

Ungeliv: arbejdsliv, kærester og venner, rusmidler, mobning m.m.