Den kreative linje

I Kreativt Genbrug syr vi brugt tøj og læder om til bl.a tasker, IPad covers, grydelapper, puder, betræk til stole og mange andre anvendelige brugsgenstande.

Vi samarbejder om udviklingen af nye produkter og mønstre og alt, vi fremstiller, bliver solgt.

Du behøver ikke at have erfaring med at sy, strikke, hækle eller sy i læder. Det lærer du her. Du lærer også at arbejde med forskellige materialer, farver og former, så du efter 4-5 måneder vil kunne designe og producere flotte og kreative genbrugsprodukter.

Selvom vi er gode til at udnytte alt det genbrugstøj, vi syr om, så bliver der rester til overs, men de går ikke til spilde. Vi sørger for, at resterne kommer tilbage til genbrug, hvor det bliver genanvendt til nye materialer.